Koncepter
Dette er nogle bud på musikalske koncepter, som vi har udviklet i samarbejde med nogle af vores kunder –
kun fantasien sætter grænsen for hvad der kan lade sig gøre.
Vi har et stort netværk og kontakt til artister, både i Danmark og i udlandet og har derfor mulighed for at sammensætte dit “dreamteam” – du bestemmer!
Eric Gadd har i mere end tre årtier været et ikon på den nordiske soul-scene, og hans liveoptrædener er kendt for at skabe en helt særlig kontakt med publikum – ægte, nærværende og fuld af kærlighed til musikken.
Med The Orchestra i ryggen og en perlerække af hits, er der lagt op til en fed musikalsk oplevelse
Skønne Rikke Boisen og Ditte Marie står i front med deres medrivende stemmer og scenetilstedeværelse, og med det fantastiske The Orchestra som rygrad leverer ABBA Xclusive en koncertoplevelse, der sprudler af fest, energi og de tidløse sange, vi alle kender og elsker. Fra de store evergreens som ”Dancing Queen” og ”Mamma Mia” til de fængslende hits ”Take a Chance on Me” og ”Waterloo” – her er garanti for en aften, hvor publikum synger med fra start og danser til sidste tone.
Oplev stemningen fra det legendariske 70’er-discotek, Studio 54, hvor glimmer, glade og uforglemmelige øjeblikke fylder gulvet. Det er disco i verdensklasse, svedige grooves og en festlig atmosfære, der tager publikum med tilbage til diskotekernes guldalder. Med den fantastiske Bobo Moreno i front og The Orchestra, er det en aften fyldt med dans, energi og ren nostalgi – en hyldest til den tid, hvor musikken satte alle fødder i bevægelse.